Menu

Indsamling i samarbejde med DBU

image
03. december 2019 kl. 21:34


Projekt "KLUBHUS 2020".

 

Vi har flere idéer end denne i støbeskeen til at nå vores mål med at skaffe økonomiske midler til at realisere projektet ”Klubhus 2020”.

For at nå i mål ønskes, at ALLE med interesse for fodbold i Tønderområdet skaber opmærksomhed om idéen. Vi opfordrer og beder til, at både private såvel som firmaer støtter op om projektet. 

Vi samarbejder med DBU om denne opgave, og der er til formålet oprettet et website, hvor du kan donere dit beløb og ovenikøbet få skattefradrag: KLIK HER

Bemærk at donation denne vej er fradragsberettiget på selvangivelsen med op til 16.300 kr. i 2019 (Gaveregulativet).

Hvis du havde tænkt dig at give 500 kr, så GIV 1000 kr, da du får ca. halvdelen retur i SKAT. 

 

HVAD ER EN FRADRAGSBERETTIGET GAVE?
Skattemæssigt fradrag for gaver til idrætsforeninger m.v. forudsætter naturligvis, at der er tale om en gave (uden forventning om modydelse).
Der vil ikke være tale om en gave, såfremt gavegiver opnår en modydelse for betalingen.
Hvis den lokale håndværker eksempelvis donerer 10.000 kr. og får billetter til et arrangement retur, vil der ikke være tale om en fradragsberettiget gave.
Det er irrelevant for vurderingen heraf, hvorvidt donationen langt overstiger værdien af modydelsen eller ej. Udgifterne vil for gavegiver efter omstændighederne være fradragsberettigede efter andre regler.