U-13 Drenge
1. maj 2011 - 11:06 af: Mads Hahneman
Kampen mod topholdet Rødekro blev kampen hvor holdet virkeligt viste hvad de kan. Rødekro der ellers var suverænt tophold med sejre i deres første 3 kampe blev sendt hjem med et sviende 5-0 nederlag..
Efter forrige uges uafgjorte resultat mod bundproppen fra Åbenrå - skulle TSF's U13 drenge op mod det suveræne tophold Rødekro på Hjemmebane.
Alex Hersbøl havde i ugens løb pådreaget sig en skade der holder ham ude resten af foråret og Rødekro havde slået Tønder 4-1 i en hårdt spillet træningskamp i Skærbæk tidliger på året. Så der lå et stykke arbejde for træner Søren Jensen op til kampen med at give drengene tro på at det kunne lykkes.
Man må sige at denne opgave var lykkedes til fulde. Tønder startede kampen stærkt og lagde pres på Rødekro - kæderne hang flot sammen og opspillet var flot og efter kun 10 minutter var Tønder foran 2-0 mod et Rødekro forsvar der forsøgte at spille med en overlegenhed som de ikke kunne leve op til.
Efter et brændt straffespark fra Tønders side var stillingen 2-0 til Tønder og det var med spænding at 2 Halvleg blev påbegyndt da Rødekro nu fik vinden i ryggen. Men Tønder fortsatte med at styre tingene og forsvaret pillede også efter pausen med flot flot spil og fight helt glansen af Rødekro's angrebs forsøg. Med 2 scoringer i henholdsvis det 42 og 43ende minut var kampen afgjort. Men ydmygelsen blev gjort færdig med det sidste mål og en fuld fortjent 5-0 sejr til Tønder.
Sejren var helt sikkert grundlagt på at de virkeligt fungerede som hold idag, kæderne hang sammen og man hjalp hinanden hele vejen igennem.
Nils Prisholm blev efter kampen valgt til "man of the match" af sine hold kammerater
Holdet bestod af : Kevin, Mads, Tobias M, Jonas, Rasmus, Andre, Thomas, Nikolai (1), Lasse, Nils (3), Magnus, Kjeld, Christian (1) og Jannick.
Næste kamp er på Udebane i Dybbøl mandag aften - det bliver spændende om de kan fortsætte de takter de viste i kampen.