tonder

U13 Drenge Rødekro IF - Tønder SF

U-13 Drenge
4. juni 2011 - 18:38 af: Mads Hahneman

Topkamp og formentligt afgørelsen i puljen var hvad dagens kamp mod Rødekro IF bød på...så en spændende kamp.

Tønder var inden kampen på anden pladsen i puljen 1 point efter det førende hold Rødekro - og da denne næstsidste kamp var mod netop Rødekro IF var der alt på spil og lagt op til et spændende opgør.
Solen bagede ubamhjertigt og ikke en vind rørte sig på banen ved Fladhøj i Rødekro, masser af støtte fra både Rødekro og Tønder var på plads og Tønder havde brug for en sejr, mens Rødekro kunne nøjes med uafgjort.
Kampen startede for fuld damp med chancer i begge ender - Rødekro spillede dybt på hurtige spillere og havde et skud på stolpen i starten, mens Tønder spillede godt rundt og kom over kanterne og havde mange chancer.
Det blev hurtigt klart at det var et fysisk stærkt Rødekro hold mod at teknisk og godt kombinerende Tønder hold - og det var enormt spændende at se hvilke af disse styrker der ville føre til sejr i den stegende varme.
Tønder spillede rigtigt flot i starten og tvang Rødekro til at løbe meget, bolden blev sluppet hurtigt og det meste kontakt blev undgået - dette resulterede også til at Tønder efter ca. 15 minutter kunne bringe sig foran efter et flot angreb. Tønder fortsatte det fine spil men mod slutningen af halvlegen virkede det som om at Rødekro fik mere og mere styr på spillet og med høj fysisk indsats fik "skræmt" Tønder til at spille lidt anderledes og dermed mere på Rødekro's premisser.
Men 1-0 føringen blev holdt til pausen.
Man kunne godt være lidt nervøs for fortsættelsen, men Tønder havde haft godt af pausen og kom god fra start igen. Efter få minutter var det den ekstremt meget løbende Nils der med sit anden mål kunne give lidt mere ro til Tønders vikarierende træner Ole Clausen. 
Det fortsatte med mange chancer i begge ender og et ekstremt højt tempo på trods af at begge hold begyndte at se prægede ud af tempo og den ekstreme varme.
Med ca. 1 minut tilbage af kampen lykkedes det Rødekro passere en rigtigt godt spillende Kevin i Tønder målet og dermed reducere til 1-2 men Tønder fik rutineret tiden til at gå og dermed sejren og førstepladsen i puljen.
Der skal gives en stor ros til begge hold og en god dommer for en rigtig god og spændende kamp med fuld indsats fra alle side.

På Tønders Hold blev Mads Dahl Larsen valgt til "Man of the Match" af hans hold kammerater.

Holdet var: Kevin, Mads, Tobias M, Jonas, Rasmus, Mini, Kjeld, Andre, Magnus, Christian, Tobias W, Nils (2), Nikolai, Simon.

Sidste turneringskamp er mod Gråsten og 1 point i denne kamp vil være nok til at vinde puljen....
0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar
U-13 Drenge Nyheder
U13 Drenge Rødekro IF - Tønder SF
Topkamp og formentligt afgørelsen i ...
U13 Drenge Tønder SF - Åbenrå BK
Åbenrå BK er det eneste hold der in ...
U 13 Drenge Toftlund - Tønder
Første kamp i anden runde af forårs ...


Tønder SF Nyheder
Hold Danmark ren kampagnen
"Hold-Danmark-Ren ...


Nyheder fra Holdene


 
TSC
Ønsker du at tage en god uddannelse