U-11 Piger
1. juni 2010 - 22:33 af: Nina Tønder Hansen
Tønders U11 piger tabte kampen over Lindtrup og vandt kampen over Hviding
Lindtrup -Tønder 2
Selvom solen stod på himlen, lykkes det ikke for Tønders U11 piger hold 2 at sejre over Lindtrup, da de spillede kamp i Tønder mandag den 31.5.
Tønderpigerne kom ellers godt fra starten og allerede efter 3 min. spilletid scorede Marie Tønders færste mål. Kort tid efter udlignede Lindtrup til 1-1 og i halvlegen førte Lindtrup med 3-1. Lindtrup scorede i 2 halvleg yderlig 4 mål og vandt kampen med 7-1. På trods af at Tønder fik yderligere to spillere sat ind på banen, førte LIndtrup helt klart kampen.
Hviding -Tønder 2
Til gengæld fandt pigerne " geisten " igen, da de spillede den næste kamp mod Hviding. Allerede efter få minutters spilletid scorede Louise det første mål for Tønder, efterfulgt af mål scoret af henholdsvis Ditte og Marie. I halvlegen førte Tønder med 3-2. Pigerne fik godt gang i spillet og havde nogle gode afleveringer. I 2 halvleg scorede Maja T. Marie og Louise yderligere hver et mål, så Tønder sejrede med i alt 6-4 over Hviding. Godt gået piger.