tonder

U-15 Drenge - AUDI Cup Flensburg

U-15 Drenge
2. februar 2011 - 21:56 af: Karl-Aage Thylkjær

U15 drenge (under navnet Team Tønder) blev igen i år inviteret til, at deltage i Audi Cup (hallenfussball) som afvikles i Flensborg. Deltagere i stævnet er bla. HSV, Fortuna Düsseldorf, Herta BSC, VFL Wolfsburg, Flensborg 08, Auswahl Nord, Sønderjyske og Esbjerg.

Tysk indendørsfodbold foregår med 4
markspiller og en målmand på banen (der må tackles og næsten spilles som  udenfor).
Da vi sidste år deltog i stævnet tabte vi alle kampe. I år deltog vi så igen og denne gang med succes!

Første kamp under dette års stævne var HSV mod Tønder!
Rasmus Thylkjær scorede kampen/turneringens 1 mål! 1-0 til Tønder, herefter scorede HSV 3 gange (1-3) så scorede Jakob Hansen til 2-3 og dermed var der igen spænding i kampen, men HSV forsatte, nu da de var igang og kampen endte 2-5 puha!
Skulle det nu gå som sidst?
Nej det blev ikke som sidst, for efter at have tabt til et godt spillende HSV hold, så fik vi ændret på taktikken og jeg skal love for, at vi fik noget sat igang som tilskuerne, trænerne og flere ikke havde regnet med!

Næste kamp var imod Fortuna Dussseldorf (der alte dame) Fortuna Düsseldorf havde kørt knap 600 km for, at være med i stævnet (hvem siger at Danmark er stor?).
Fortuna Düsseldorf blev taget på sengen 3-1 til Tønder.
Sådan, kæmpe overraskelse for tilskuerne også lidt for os.

Nu var vi igang og næste kamp var så mod Esbjerg, igen med et 3-1 resultat til Tønder! 
Så skulle vi spille vores sidste kamp mod Auswahl Nord (de bedste spillere i U15 fra den nordlige del af Tyskland i og omkring Flensborg), denne kamp endte med en 2-1 sejr til Tønder.
Sidste kamp i vores pulje var HSV mod Fortuna Düsseldorf.
Såfremt denne kamp endte uafgjort eller at HSV vandt ville vi stå i semifinalen !!!, men HSV tabte 4-1 Øv.
Da stillingen skulle gøres op, viste det sig, at 1 mål i en af kampene (HSV/Tønder) ville have gjort, at HSV kunne have endt på 3 pladsen, men sådan blev det ikke.
HSV spillede finale mod Herta Berlin og HSV vandt igen turneringen i U15.

Under kampene viste Jeppe Hansen sit store potentiale, ligesom at Jakob Thomsen (målmand) stod fremragende til trods for, at have influenza.
Alle som en spillede op til deres bedste under stævnet.

Holdet bestod af: Jakob Thomsen, Jeppe Hansen, Jakob Hansen, Mads Quist Petersen, Daniel Jordan, Admir Spahic, Morten Lassen, Mikkel Dahlmann, Mikkel Thomsen og Rasmus Thylkjær. Trænere Finn Hansen og Karl-Aage Thylkjær. Målscorer: Jakob Hansen 3 mål, Rasmus Thylkjær 2 mål, Jeppe Hansen 2 mål, Morten Lassen,Mikkel Dahlmann og Daniel Jordan 1 mål.
0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar
U-15 Drenge Nyheder
U-15 Drenge M2, Esbjerg NV - FC Sydvest
Forårets første kamp var ude imod E ...
U-15 Drenge - Regions finalestævne
Så har U-15 Drenge igen været på sp ...
U-15 Drenge - Risum Lindholm stævne
Efter at have været i Vamdrup til F ...


Tønder SF Nyheder
Hold Danmark ren kampagnen
"Hold-Danmark-Ren ...


Nyheder fra Holdene


 
Lomme-penge
Tjen dine lommepenge i TSF