Nu gjaldt det om at fortsætte de gode takter fra forårsturneringens sidste kampe, som gjorde, at vi reddede livet i serie 2 og endda endte med at blive nr. 4.
Målet var at spille med i toppen af rækken, og mange så os også som en af oprykningsfavoritterne.
Vi fortsatte med at spille ”Tønderudgaven” af 3:5:2 systemet, som vi med succes skiftede til midt i forårsturneringen. Ændringen med at skubbe en af forsvarsspillerne frem på midtbanen betød, at vi fik mere fremdrift i vores spil, og dermed blev meget mere målfarlige, end da vi spillede 4:4:2 med en diamant på midtbanen. Så måtte vi betale den pris, det kostede med en mand færre i forsvaret.
Vi fik en ønskestart med sejre i de fire første kampe uden egentlig at have spillet prangende.
Dernæst fulgte et par nederlag, hvor vi var hårdt ramt af afbud til Bov og Vojens.
Vi fik dog hurtigt rejst os igen, og de sidste 8 kampe kunne vi slutte af med 5 sejre og 3 uafgjorte. Scoren var 45-24.
Vi var dermed det mest scorende hold i rækken, samtidig med at vi var det hold, der havde lukket færrest bolde ind.

Dette var så nok til en velfortjent oprykning, som betød, at Tønder SF for første gang i mange år atter har et serie 1 hold.
Mange faktorer gjorde, at det blev en succesrig sæson.
Der blev ”kun” benyttet 24 forskellige spillere i forhold til forårssæsonens 29 spillere.
Det gav lidt mere stabilitet på holdet, der samtidig var præget af en fast kerne af stamspillere.
Vi var samtidig rigtig gode fremad banen. Omstillingsspillet fra ”de” til ”vi” gik rigtig fint. Alle var mere end villige til at tage del i det offensive spil. Vi skabte mange chancer, bl.a. takket være en meget løbevillig og boldsikker midtbane, og vores nyetablerede angreb med Daniel Carstensen og Thomas Svane var meget skarpe foran mål.
Vi turde spille frit, var meget boldsikre og for det meste spilstyrende. Og forsvaret var som oftest pålideligt, selv om der gik flere mål ind end i forårssæsonen. Men det var så den pris, vi betalte for at satse så meget mere på det offensive.

Årets spiller blev helt fortjent Esben Nissen. Hvad denne 18-årige gut  ikke har i højden, har han til gengæld i hurtighed, råstyrke og energi. At han så oveni kan spille stort set alle pladser på banen, gør ham bare endnu mere værdifuld. Esben endte dog som mere eller mindre fast back til sidst. Her fandt han sig rigtig godt til rette, og hvornår han sidst er blevet overløbet af en modstander, kan jeg ikke mindes. Stort tillykke til Esben.

Topscorer blev Daniel Carstensen med 16 mål. En bemærkelsesværdig præstation af en spiller, der kun et halvt år tidligere, var blevet omskolet fra forsvar til angreb. Men også stor ros til medspillerne for at være dygtige til at iscenesætte Daniel.

Til slut et stort tillykke til alle spillere for en helt igennem flot og solid indsats både til træning og kamp.

Keld Johansen træner