U-12 Piger
4. april 2011 - 20:15 af: Sebastian Heinecke
Det lykkedes at finde tre unge, villige hjælpetrænere til pigerne, der med 25 piger stiller med klubbens største afdeling.
Med glæde kan jeg præsentere tre nye trænere: Jana Ewaldsen, Jonas Johannsen og Sune Hansen. De tre vil i fremtiden hjælpe mig til træningen og helt sikkert kan pigerne lære en hel masse af dem.
Jana (19 år), bosat i Neukirchen (Tyskland), har selv succesrigt spillet fodbold i mange år, men måtte holde op efter flere knæskader. Hun er en meget flink pige, og det er fint at have hende med, da hun kan komme tættere på pigerne og nogle gange kan hun også bedre forstå dem.
Jonas er 18 år gammel og kommer fra Bylderup. Han har en stor erfaring indenfor fodbolden, han spillede bl. a. i Haderslev og Flensburg. Nu er han en vigtig del af ynglingeholdet og vores trænerteam, og han kan give pigerne en masse inspirationer.
Sune, 17 år, er også fra Bylderup af. Den dreng er altid i godt humør og er en teknisk stærk fodboldspiller. Til daglig spiller han også for Sydvest's U-19, han er god til at forklare og rigtigt god til at rose andre. At samarbejde med ham, er en stor fornøjelse!
Vi ser nu frem til et spænende forår med mange lærerige træningspas og gode kampe.