Hydro forlænger sponsoratet med Tønder SF Fodbold, og er nu en af klubbens hovedsponsorer.
Efter Tønder SF de første 3 år havde andre sponsorer ved deres årlige påskestævne, så indgik Hydro en sponsoraftale med Tønder SF første gang i 2002. I alle de følgende år har Hydro været indbegrebet af Tønder SF’s store påskestævne. Hydro Cup er blevet kendt over hele Europa. I disse år har der været deltagende hold fra Irland, Sverige, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Italien og selvfølgelig Danmark.
Hydro’s sponsorat giver Tønder SF mulighed for at lave et stævne, der udover at være en kæmpe oplevelser for de deltagende spillere, også er en betydelig del af klubbens årlige indtægtsgrundlag.
Beløbet, som Hydro’s sponsoratet udgør, er ikke oplyst, men er p.t. klubbens største enkeltsponsorat. Pengene er med til at holde det høje aktivitetsniveau, som klubben igennem flere år har satset på i såvel ungdoms-, som seniorafdelingen. Tønder SF har aldrig haft så mange hold tilmeldt JBU/DBU Jyllands turnering, som i sæsonen 2010/2011. Så højt et aktivitetsniveau koster penge, og her er Hydro’s sponsorat en meget vigtig brik i det samlede billede.
Klubben er selvfølgelig glade for samarbejdet med Hydro, og håber, at de første 10 sæsoner ikke bliver de sidste, men at samarbejdet vil fortsætte i årene fremover.