Klubnyheder
13. januar 2012 - 16:13 af: Michael Longerich
Spillere tyvstartede sæsonen med fælles spisning
Der var en god tilslutning på spillersiden, da TSFs serie 3-hold samt FC Sydvests U19-hold mødtes første gang i sæsonen til pasta med kødsovs samt en god fodboldsnak.
Formand for FC Sydvests samarbejdsudvalg Hans Pilegaard præsenterede den nye træner Lars Hansen for U19-spillerne.
Det er vigtigt for FC Sydvest, at samarbejdet har et godt fundament i ungdomsrækkerne, og i denne sammenhæng spiller U19-holdet en vigtig rolle.
Sidste sæson var det Rasmus Holm og Jonas Johannsen, der som 1. års-U19-spillere tog springet til Danmarksserieholdet.
Hvem ved, om der måske allerede i 2012 kommer flere spillere til?
Efter nedrykningen af Tønders 1. hold fra serie 2 til serie 3 er bestyrelsen i samarbejde med træner Keld Johannsen i gang med nogle nye tiltag, der skal styrke fællesskabet på holdet.
Der eksisterer allerede nogle planer for arrangementer i forårssæsonen, såsom fælles spisning eller en tur til en fodboldkamp f.eks. i Hamburg.
Trænerne Keld Johannsen og Lars Hansen aftalte, at de vil holde parallelle træningspas, således at der altid er garanteret en spændende træning, selvom der måske er afbud fra nogle spillere.
Eventuelt nye spillere skal holde høje med FC Sydvests og TSF Fodbolds hjemmesider, hvor den første træning snart bliver annonceret.